Home Shop JA TAK – Bog – inkl. forsendelse

JA TAK – Bog – inkl. forsendelse

JA TAK – Bog – inkl. forsendelse

kr.199.00

Kategori:

Beskrivelse

Bogen udkommer d. 02.12.25 og kan allerede nu forudbestilles. 

Bogen JA TAK

Det her er ikke bare en bog om at tænke positivt.
Det er en bog der handler om, at tage din energi alvorligt,
og dermed opnå langt større glæde og frihed i livet, så du
kan skabe et liv du rent faktisk har lyst til at leve.

Med humor, ærlighed og en god portion hverdagsrealisme deler June
Pedersen sine egne erfaringer med at arbejde med energi, intuition
og bevidsthed på en måde der giver mening i virkeligheden.

Du får øvelser, historier og konkrete redskaber som hjælper dig
til at få spiritualitet og et almindeligt jordisk liv til at blive ét.

JA TAK er en bog om at finde hjem til dig selv – og opdage at du
faktisk kan skabe forandringer lige midt i det liv du allerede lever.
Du er den største skaberkraft i dit liv.

Uddrag fra bogen:

At sige JA, TAK – det kickstarter de gode følelser.

Ja, tak er så dybt indkodet i os, at vi slet ikke tænker over det.
 Vi har simpelthen værdiladet disse to små ord med taknemmelighed og åbenhed.
Derfor er de så effektive.

Jeg ved godt at der ikke findes quickfix.
Men der findes trods alt genveje, og det her er en af dem.

Det er ikke ordene, men følelsen bag dem som er vigtige, ligesom med sex.
Det hjælper ikke noget at sige de rigtige lyde og gøre de rigtige bevægelser hvis du ikke kan mærke noget.

Sådan er det med denne øvelse. Så giv dig tid til at mærke det.

Hjernen vil synes det er mærkeligt og det er ok.
Bed den om at være stille et øjeblik, og prøv alligevel.
Der sker jo ikke noget farligt.

Øvelsen består i al sin enkelhed bare i, at sige JA TAK.
Gerne flere gange i træk. Du kan ikke overdosere.

Når du kan mærke, at noget har ændret sig – så stopper du bare og fortsætter din dag.

For mig blev det en måde at overgive mig på.
At overgive mig til kærligheden, til Universet, til det ukendte. At overgive mig til tilliden.

Du behøver ikke at tænke så meget over hvad du siger ja, tak til.
Sig det som en bøn.

Brug det som akut afspændingsøvelse.
Når du opdager at bekymringerne har fået tag i dig, eller du er i gang med at stresse over noget – så brug den.
Sig:  ”Ja, tak” – og gør det til du kan mærke at noget ændrer sig inden i dig. Så er du i mål.

Prisen er inkl. forsendelse til nærmeste pakkeshop.

Yderligere information

Vægt 1 kg

Author: June Pedersen

Leave a Reply