Vi står på den sidste dag i påsken 2026
Jeg håber virkelig at du har nydt den, og fået en masse gode ting med dig, uanset om du har holdt fri, været på arbejde eller noget helt tredje.

Påsken er jo symbolikken på død og genopstandelse, og jeg oplever faktisk rigtig tit, at det på en eller anden måde også giver sig til kende i vores egne liv – om end knapt så dramatisk.

Når der er noget i vores liv som gentager sig, så er det fordi vi selv bliver ved med at gentage et eller andet bestemt.
Så længe du bliver ved med – inderst inde – at have de samme følelser omkring noget, så bliver det ved med at være sådan.

Jeg har set det i mit eget liv SÅ mange gange … og hvad vigtigere er – jeg har set og mærket hvordan tingene forandrer sig – as if by magic – når jeg selv forandrer mig.
Når jeg slipper frygten, skammen, usikkerheden eller hvad katten det ellers er, som sidder helt inde i midten af issuet.

Jeg har set det hos mennesker i mit liv. Klienter, familie, venner … Jeg har set hvordan kroppen i løbet af et kort øjeblik kommer i balance, og de smerter som ellers havde plaget vedkommende, og nærmest invalideret personen – forsvinder, når frygten slipper sit tag.

Jeg har selv mærket det.

I mange år gennem mine ´20ere og indtil midten af mine ´30ere havde jeg altid udfordringer med mine lunger.
Det lå helt tilbage fra min barndom. Astma og eksem var langt hen ad vejen mine følgesvende.

Eksemen forsvandt, men mine lunger var ofte udfordrede og det var ikke usædvanligt for mig, at have lungebetændelse 2-3 gange på en vinter. Nogle gange om sommeren også. Den slags er jo ikke årstidsbestemt.

Men i midten af mine ’30ere blev jeg skilt.
Jeg havde tit været SÅ bange for at blive forladt. Og når den frygt er en del af et forhold, så er det allerede skævt.
Min daværende partner var jo i virkeligheden ligeså utryg – så det vi endte med at skabe sammen, var ikke sundt for nogen af os.
Så heldigvis blev jeg på et tidspunkt bevidst nok til at se, at enten måtte jeg gå til lægen og få nogle lykkepiller – eller også måtte jeg afbryde ægteskabet. Kaste mig ud i det ukendte – koste hvad det ville.

Så det gjorde jeg. Jeg smed bomben. Kastede os alle sammen ud i det kaos der naturligt førte med – og jeg var helt på det rene med, at det var præcist som det skulle være.

Jeg så mig aldrig tilbage, og jeg begyndte at finde mig selv.

Det vilde var, at jeg havde lungebetændelse en enkelt gang den sommer … og jeg har aldrig nogensinde haft det siden. Ikke én eneste gang. Hverken lungebetændelse, halsbetændelse, bihulebetændelse eller hvad de forskellige fætre ellers hedder.

Der gik nogle år inden det gik op for mig at jeg havde sluppet det. Men jeg forstod instinktivt sammenhængen.

Og nu – hvor jeg arbejder med energi og bevidsthed som jeg gør, så ser jeg det mere ofte end ikke.
Jeg ser hvordan kroppen altid er et ekko af, hvad der foregår inden i os. Og når vi slipper frygten, skammen, mistilliden og håbløsheden – så kommer der fornyet gennemstrømning i kroppen, og så finder den som det naturligste tilbage til sin sunde, afbalancerede tilstand.

Så hvis din krop gør ondt … så er det virkelig værd at spørge dig selv … Hvad er jeg egentlig bange for? Hvad er det for en følelse der er kernen i det her?

Og når du ved det, så er “medicinen” at øve sig i at slippe frygten, og finde tryghed i stedet. Bare en lille smule afspænding … bare så du selv kan mærke, at noget slapper af inden i.
Om og om og om igen … bare det at du er bevidst om det, gør en enorm forskel. Så er det ikke længere “automatisk”, og så er du allerede på vej ud af det.

Og når det så er sagt – så skal man selvfølgelig altid søge læge, hvis der er noget man er bekymret for. Man skal ikke lade frygten afholde én fra det.
For det er jo bare mere af det samme. Man skal ikke lade frygten afholde en fra, at tage imod behandling.
Det ene udelukker jo ikke det andet. Man kan sagtens både tage imod behandling, og samtidigt arbejde med “fra indersiden”. Men jeg vil til enhver tid opfordre til OGSÅ at kigge på hvad det handler om inden i.