Du må aldrig skamme dig over, at have elsket.

Du må aldrig skamme dig over kærligheden.
Heller ikke når den har været uigengældt, umoralsk … eller når du har elsket nogen, som gjorde dig ondt.

Du må aldrig skamme dig over kærligheden.

Vær stolt af at have elsket.
Også når du elskede nogen, som du godt vidste ikke gav dig det samme igen.
Vær stolt af at have elsket det umulige, det uperfekte og det grimme.

Du må aldrig skamme dig over, at have givet kærligheden en chance.
Du må aldrig skamme dig over, at have prøvet.
At have gjort forsøget. At have rakt ud.

Du må aldrig skamme dig over, at ville kærligheden.

Kærligheden er den største og stærkeste kraft.
Universet – Gud, om du vil – er ren, ubetinget kærlighed. Der er ikke noget som er stærkere end det.

Så selvom du har stået i relationer, som ikke har været sunde, så må du aldrig skamme dig over det.

Se på det med stolthed.

Vær stolt over de gange, hvor du gav nogen en chance, selvom du godt vidste at de ikke ville leve op til det.

Der er noget godt, noget smukt og noget guddommeligt i alle mennesker.
Når man elsker nogen – selv de mest umulige – så gør man det, fordi man kan se dét i dem.
Selvom de ellers gør hvad de kan for at holde deres indre lys slukket, så vil der være tidspunkter, hvor dem som elsker dem, kan se dette lys – og det må man aldrig nogensinde være flov over at kunne.

Jeg ved det  – set udefra er det så nemt at sige, at det er en dårlig idé. Og jeg ved også, at der er mange forklaringer på tilknytningsforstyrrelser og jeg-skal-komme-efter-dig. Ork dog.

Men jeg ved også, at den som elsker har den magiske evne til at se lyset og se kærligheden i den elskede. Og det er værd at være stolt over.

Det betyder ikke, at man skal blive stående – eller løbe tilbage og træde ind i den endeløse labyrint igen.
Det betyder heller ikke, at man skal forsøge at redde andre mennesker fra deres eget mørke.

Men du må aldrig skamme dig over at have elsket – eller stadig elske noget som helst menneske i verden. Bliv stående i din kærlighed. Se dem med kærlighedens øjne. Det bliver du aldrig nogensinde mindre af. Det forhindrer dig heller ikke i, at gå i en anden retning – tværtimod.

Men når man skammer sig over tidligere relationer, eller over at elske mennesker som har gjort en meget ondt, så afviser man i virkeligheden en vigtig del af sig selv.

Nag og bitterhed og had er aldrig svaret på noget som helst. Det fører aldrig gode steder hen. Der er aldrig nogen som har hadet sig rask, eller som er blevet et bedre menneske af bitterhed.
Skam handler om, hvad man tror andre mennesker tænker. Omverdenen. Hvordan de ser på det.

Det var det som gjorde, at man i gamle dage lukkede de handicappede og de syge inde i de bagerste værelser i huset – eller sendte dem langt væk.
Det var jo ikke fordi forældrene ikke elskede dem. Det var fordi de var bange for, hvad andre mennesker ville tænke om dem.

Har man f.eks været pårørende til et menneske med et misbrug – eller et menneske som har trådt ved siden af, så kender man udmærket godt den skam.
Den er så giftig – og jeg lover dig for, at intet bliver bedre af det.

Jeg ved det godt – det kan nemlig være SÅ flovt, at se tilbage på relationer, hvor man åbenlyst blev snydt så vandet drev. Eller man elskede nogen som faktisk var nogle deciderede skiderikker.

Men inde bagved skiderikken, er der altid et lys. Og man må aldrig skamme sig over, at have set det lys. At have elsket det lys.

For det er nemlig lyset i dig selv, som elsker lyset i andre.
Det må du aldrig skamme dig over.

Jeg ved også godt, at man kan være paralyseret af frygt og af lavt selvværd på en sådan måde, så man ikke formår at fjerne sig fra et åbenlyst skadeligt forhold.
Det må du heller ikke skamme dig over. Uanset om du står i det nu, eller om du stod i det alt for længe, før du kom fri af det.
Du må ikke skamme dig over at du blev ved med at håbe på, at det blev bedre en anden dag. Eller måske håbede du på, at vedkommende faldt død om, så du kunne træde ud i lyset igen.

Ingen af dele må du skamme dig over. Du gjorde det bedste du kunne – og det gjorde modparten også. Skiderikken gjorde faktisk sit bedste – selv når det på ingen måde så sådan ud.

Vi gør altid det bedste vi kan. Vi gør altid det vi tror tjener os bedst.
At man kan være formørket af skam, had, bitterhed og afstumpethed betyder ikke, at man ikke gør sit bedste. Det er bare det bedste man kan, under de givne forhold.

Det betyder ikke – det gentager jeg gerne – at du skal blive stående i noget der ikke er sundt. Men lov mig at du ikke skammer dig.

Der sker nemlig noget magisk når du slipper skammen. Så lukker du op for dit eget lys – og når du gør det, så har mørket ikke længere magt over dig.
Du holder simpelthen op med, at holde dig selv nede under vandet – og kommer op til overfladen hvor du kan træffe sunde valg.

Hvis der er relationer fra fortiden, som du stadig bliver ved med  at hænge fast i, eller som du ikke rigtig kan hele op fra, så find ud af hvad du er stolt over.

Du må gerne være stolt af, at have prøvet. At have givet det chancer – mange flere end man kan tælle. Du må gerne være stolt over, at have formået at elske under de mest umulige omstændigheder.
Du må gerne være stolt af, at have set lyset i et menneske som ikke kunne finde det selv.

Kærlighed er aldrig forkert. Og når du ser det, så sætter du dig selv fri.