Jeg bliver ofte spurgt om det her med, hvordan man slipper gamle følelser – gamle fortællinger.
Hvordan man kan slippe de negative følelser – og erstatte dem med kærlighed og glæde – taknemmelighed … eller måske bare lidt ro?

Det er sådan for langt de flestes vedkommende, at vi tror på, at hvis bare et eller andet var bedre, SÅ ville jeg også selv have det bedre.

Altså – hvis bare der var den der kæreste. Hvis bare der var flere penge. Hvis bare man fik noget anerkendelse – eller i hvert fald en slags undskyldning i det mindste. SÅ kunne livet for alvor begynde … eller vi kunne komme videre i teksten.

 

Men det er ikke sådan det hænger sammen. Det får vi ikke sluppet gamle følelser og fortællinger af.
Det eneste der sker er, at vi så går hen og bliver afhængige af kæresten, pengene, anerkendelsen osv.

 

For at kunne slippe smerten handler det om, at holde op med at identificere sig med den.
Altså – smerten handler om dine egne tanker.
Smerten bor udelukkende i dine egne tanker. Den bor i din opfattelse af situationen.

Det er måden du selv anskuer tingene på, som gør dig ked af det.
Jeg véd at det kan lyde provokerende – men hæng bare på et øjeblik.

Det her handler ikke om, at du bare skal lære at finde dig i hvad som helst. Det er slet ikke der vi er. Det handler heller ikke om, at du bare skal synes, at det var ok, at nogen opførte sig dårligt overfor dig.

Det handler om, hvordan du selv kan sætte dig fri af det.
Det sjove er, at man ofte er tilbøjelig til at foretrække smerten – og den gamle fortælling, fremfor at følge med mig lidt ned ad denne vej … Men jeg håber at du går med – ikke for min skyld. Men for din.

Vi har alle sammen nogle tanker – en indre kommentator som er med hele tiden, og som har alle mulige og umulige tanker om ALT!
Det er det, vi kalder egoet. Eller ”Default mode network”.
Det vil sige – standart-tilstand-netværket.

De er der – og de er der det meste af tiden. Men det betyder ikke at de er sande.

Det man kalder ”bevidsthed” – er den del af dig, som er bevidst om, at tankerne er der – men som ikke identificerer sig med dem.

Når du er helt stille inden i – når tankerne er stille, og du stadig er vågen – og måske endda tænker tanker med vilje – så er du bevidst. Her er du ikke længere identificeret med fortiden, de gamle følelser osv. Her er du nærværende. Her er du til stede i nuet.

At sætte sig selv fri fra de gamle følelser kræver nærvær. De gamle fortællinger kan ikke opretholde deres kraft, når du er bevidst og nærværende.

Det er faktisk muligt at høre på tankerne – selv dem som har MEGET ondt af sig selv, uden at tro på dem. Uden at blive påvirket af dem. Uden at reagere på dem.

Har du nogensinde talt med et andet menneske, som var kørt helt op over et eller andet, som faktisk var ret lige gyldigt, hvor du så let som ingenting kunne se, at vedkommende havde gjort en mus til en elefant, og hvor du egentlig bare ventede på, at vedkommende ville komme ned på jorden igen, så I kunne have en fornuftig samtale?

Det har jeg i hvert fald – og det nytter ikke noget, bare at råbe højere eller at begynde at diskutere med dem.

Jeg kender en kvinde, som har været gift med sin mand i mange år – 30 måske.
Selvom man har været sammen så mange år, så kan der stadig være en masse svære følelser i spil.

Men hendes mand tog det meget ilde op. For det der skete var nemlig, at han blev bange og usikker. Fordi han var bange for, at hun ville gå fra ham. En gammel frygt, som altså stikker sit hoved frem, så snart den kan se sit snit til det.

Det kunne den så denne dag – så han blev vred, begyndte at bebrejde hende det, da hun kom hjem.
Normalt ville hun været gået i forsvar. Begyndt at forklare sig, eller måske endda blive vred over hans bebrejdelser.

Men denne dag gjorde hun noget andet.

Hun mødte ham med nærvær og bevidsthed.
Ikke noget med at terapeute rundt i en masse med  barndom og gamle traumer og indre børn … men nærvær. Bevidsthed.

Hun så ham i øjnene og sagde ”Jeg går ikke fra dig”.

Hun blev ved med at se ham i øjnene uden at sige noget. De satte sig ned på sofaen – han var stadig vred og frustreret – men hun fastholdt hans blik og gentog – Jeg går ikke fra dig.

Jeg ved ikke hvor længe det stod på. Måske to minutter – måske 20 minutter. Men hun blev ved med at blive i nærværet og den indre ro, uden at gå i dialog med hans frygt.

Og så skete miraklet. Frygten slap ham og han lænede sig ind til hende. Dramaet var forbi.

Det var ikke en magtkamp. Det var ikke noget med ”hvem har ret”.
Det var bevidsthed og nærvær. Det var kærlighed.

Det samme kan vi gøre med os selv, når vores egne gamle historier og negative tanker dukker op.

Men det kræver at vi er villige til at genkende dem.

Så hvad er DIN gamle fortælling?
Hvor er det DU mærker smerten og offerrollen?

Hvad er det DIN indre stemme forsøger at fortælle dig?

Kværner de rundt om frygten for at blive forladt?
Hvad hvis der ikke er nogen?
Hvornår sker der noget?

Skriv dem ned, så du kan genkende dem.
Det har ikke noget at gøre med, hvor retfærdige og sande de er. For din hjerne vil finde på alle mulige beviser på, at de er ægte og sande og at du skal tage dem alvorligt.

Når de dukker op, så bare lad dem dukke op – men lad være med at ”svare” dem.
Lad være med at diskutere med dem.
Lad være med at ”hoppe ind i dem”.

Når du begynder at betragte dem, og bare registrere at de er der – men uden at give dem mere energi – så kan de simpelthen ikke opretholde sig selv længere. De klasker sammen, hvis du ikke giver energi til dem.

 

Det der sker er, at du tilfører situationen bevidsthed. Nærvær.

Ligesom kvinden der sad med sin mand – og ikke gik i rette med ham. Ikke forklarede og forsvarede … for hun vidste udmærket godt, at det bare var frygten i ham, der var på spil. Og hun vidste, at når han slap frygten, så ville ”han” komme til stede igen.

Du kan ikke nødvendigvis få tankerne og det indre drama til at stoppe med det samme. Men du kan blive ved med at være nærværende – og simpelthen bare registrere, at det er det der foregår.

Når du kan gøre det, så opdager du nemlig, at de der tanker slet ikke er dig. Så holder du op med at tro på dem – du holder op med at identificere dig med dem – og så mister de simpelthen deres betydning for dig. De mister deres energi – de kan ikke længere røre dig … og så er det, at du har sat dig selv fri, fra de gamle fortællinger. Så er det, at du kan begynde at skabe dit liv med vilje.